Sort guld mod asfalten!

Det går lige i mellemgulvet! Den direkte kontakt til asfalten. De største bilmærker kører med Bridgestone. Vi kalder det sort guld. Bridgestone trækker på erfaringerne fra motorsport, når de udvikler deres dæk til sportsvogne.

– En Aston Martin Rapide, en Ferrari 458 Italia eller Porsche Cayman er alle biler, der kan noget, og som presser os på vores teknologi og kunnen. De dæk, vi udvikler til den slags højtydende biler, skal matche deres høje ydeevne og fartressourcer. Bilen skal komme hurtigt gennem sving, den skal kunne bremse, og samtidig skal dækket være mere holdbart end et motorsportsdæk, da en sportsvogn både skal fungere som sportsvogn og til transport, fortæller teknisk chef hos Bridgestone Jesper Sørensen.

Bridgestone har mange års erfaring med motorsport, lige fra de største begiveheder til mindre events for amatører. Her får de masser af input til udvikling af deres ultra high performance dæk.

– Motorsporten er den mest ekstreme form for test, du kan udføre på dine produkter. Og giver en masse viden, du kan tage med over til udviklingen af dæk til personbiler, fortæller Jesper Sørensen.

Som et skræddersyet jakkesæt

– Når du køber et Bridgestone dæk, der er udviklet specifikt til den Maserati, Jaguar eller Audi, du kører i, svarer det til at købe et skræddersyet jakkesæt. Det er en luksus, at dækket er udviklet fra bunden og trimmet, så det matcher den konkrete bilmodel helt perfekt, mener Jesper Sørensen.

Test, juster, trim, test – og så igen

Der bliver justeret, afprøvet gummiblandinger, justeret på dækmønsteret og på opbygningen af dækket for at få de egenskaber frem, der gør, at bil og dæk passer perfekt sammen. Den sidste trimning foregår også på testbanen – en testkører kører med dækket, der justeres i det bittesmå, så dækket får præcis de køreegenskaber og det vejgreb, som netop denne model skal have – helt ned til de allersidste promille, der sikrer det optimale match.

Speed, speed og mere speed!

Hvilke erfaringer tager verdens største dækproducent med fra motorsporten til udvikling af premium dæk til sportsvogne? Og er dækket virkelig så vigtigt for en bils præstation?

– Der er en grund til, at dæk kaldes det sorte guld, siger Jesper Sørensen. En del mennesker mener, at det faktisk er dækket, der har den største betydning for, om du vinder dit motorløb eller ej. Derfor er det en høj prioritet at have de helt rigtige dæk, når man kører motorsport.

Ny teknologi og nye metoder prøves først af i motorsporten

– Når vi udvikler dæk til motorsport, går vi til ekstremer, både i materialer, teknologi og fokus på hastighed og intet andet end hastighed, siger Jesper Sørensen.

– Selvfølgelig tager vi mange resultater fra motorsporten med over i udviklingen af de mere almindelige dæk, men til dæk til gadebiler kan vi ikke nøjes med den ene dimension – der er meget andet end hastighed, der er vigtigt: bremseevne, vejgreb i vådt føre, sikkerhed og holdbarhed for bare at nævne nogle stykker. Et dæk til motorsport kører måske 200 km, før det er slidt op, mens dæk til almindelige personbiler skal kunne køre op til mange tusind km, siger Jesper Sørensen.

Find dæk til dit behov hos dit lokale First Stop dækcenter!