Sådan holder du dine alufælge pæne

Vask af bilen er en temperamentssag

Måske er du typen, der kører til den nærmeste vaskehal. Du kører vaskebørsten rundt på dine alufælge og ind imellem hullerne. Du kører bilen ind i vaskehallen, og 5 minutter senere er du videre… Nemt og hurtigt!

Eller så er du måske typen, der håndvasker bilen for skåne lakken og minimere ridser…

Der er hverken noget galt med den ene eller den anden type bilvask – det er en temperamentssag. Det samme gælder for rengøringen af dine fælge.

Giv en god fælgrens 5 minutter

Vær opmærksom på, at vaskehallens rengøring sjældent får fuldstændigt bugt med indgroet snavs og bremsestøv på dine fælge. Det er nemlig ikke altid, at børsterne i vaskehallen når ind i alle krogene af dine fælge.

Derfor anbefaler vi, at du bruger en god fælgrens. Fordel fælgrensen på dine fælge og ind i mellem hullerne, og giv den 5 min. inden du kører ind i vaskehallen, så produktet har mulighed for at løsne skidtet.

Almindelig sæbe kan også gøre det

Hvis du vasker bilen og fælgene ofte, kan du muligvis nøjes med at vaske dine fælge i vand og sæbe  fx sulfo eller brun sæbe. Dette vil som oftest kun virke, hvis din fælge ikke er alt for beskidte.
Foretager du derimod ikke hyppig håndvask af bilen, så kan det være nødvendigt med en god fælgrens, som kan løsne skidtet med kemiske midler.

Vær desuden opmærksom på kvaliteten af dine børster samt andre remedier til rengøringen af dine fælge. Gamle svampe og børster med rester af skidt kan give fælgene unødige ridser.

Hvis du tyer til fælgrens, er der ting du bør være opmærksom på:

  • Fælgrens bør ikke sidde på for længe. Mange af produkterne indeholder syre, som kan beskadige overfladen på fælgen, da syren ikke kender forskel på snavs og fælg
  • Sørg for at fælgrensen ikke tørrer ind i fælgen, men at du skyller fælgene godt inden dette sker
  • Sørg for, at få spulet fælgrensen godt og grundigt af dine fælge, så der ikke sidder overskydende fælgrens på dine bremser
  • Fælgrens er ikke det mest miljøvenlige produkt på grund af det høje syreindhold. Dog findes der andre mere miljøvenlige produkter på markedet fx P21s Powergel Fælgrens
  • For at gøre fremtidig rengøring af dine alufælge nemmere og dermed bruge mindre fælgrens i fremtiden, kan du fx påføre denne fælgvoks

Hos First Stop er vi ikke bare specialister i dæk og autoservice, men også indenfor fælge. Kom trygt forbi os, hvis du har brug for personlig vejledning i forhold til den rigtige pleje af dine fælge.